10 til Forskel

Spar Nord Fonden støtter hvert år hundredevis af lokale fællesskaber inden for kultur, social og fritid. Med 10 til Forskel stiller Spar Nord Fonden hver måned 10.000 kroner på højkant til jeres lokale projekt. Upload jeres video i dag. Stem. Og gør en forskel.

Afstemningen for april slutter om

14 dage30. april 2024 kl. 12.00


Stem på din favorit

36

stemmer

Sønderhå- Hørsted friskole

Læringstur til Amsterdam
Vi er en 7.-8.-9.klasse på en lille friskole i Thy. Vi er 19 elever og 2 lærere der meget gerne vil ud og udvide vores horisont. Dette vil være en meget meningsskabende læringstur, da vi har arbejdet meget med 2.verdenkrig og i dansk “Anne Frank”. Derfor kunne vi ønske os en tur til Amsterdam. For nogle i klassen vil det først være deres anden tur ud over Dansmarks grænser. Sådan en tur vil styrke vores fællesskab og relationer. Vi vil få oplevelser for livet som ikke lige er med familien.

125

stemmer

Lystrup IF Håndbold

Lystrup Håndbold til Elbe Masters 2024
I Lystrup Håndbold skaber vi stærke, forpligtende fællesskaber for alle børn og unge, med håndbold i centrum. I foråret 2024 ønsker vi at lave en udenlandstur for klubbens U13 og U15 hold, som har fået mulighed for at spille en turnering i Hamborg. Vi vil gerne tilbyde denne tur, for at styrke sammenholdet og fastholde håndboldinteressen. I Lystrup Håndbold er det vigtigt for os at alle er med. Derfor vil vi gerne undgå at økonomi er en faktor ved tilmelding, og derfor søges der midler til turen

644

stemmer

DGI Sydøstjylland

Hjælp DGI Sydøstjylland Junior Midt 23/24 til Italien
Junior Midt er et landsdelshold fra Vejle bestående af 89 gymnaster i alderen 7-9 klasse. Til vores træninger er der stor fokus på både det sociale, men også på gymnasternes individuelle udvikling, og vi glæder os til at det hele kulminere med en rejse sammen. Til sommer drager vi nemlig til italien for at deltage i festival del sole, og derfor kunne vi godt bruge jeres stemme, til at hjælpe os lidt på vej Vi håber i vil hjælpe os ved at give en stemme ❤️

266

stemmer

Danmarks Rocenter

Den danske damefirer kæmper for en plads ved OL 2024
Vi er fire kvinder, som repræsenterer fire forskellige roklubber på tværs af Danmark. Tilsammen udgør vi den danske damefirer, som træner alle ugens dage med håbet om at kvalificere vores båd til OL 2024. Placeringer i roning afgøres indenfor millisekunder og derfor er udstyr i høj kvalitet altafgørende for os. Der er derfor ingen tvivl om at ”10 til forskel” vil have kæmpe værdi for os på vores vej mod OL, da penge skal gå til et sæt nye åre.

72

stemmer

Måløv Idrætsforening

Måløv Rope Skipping Team til EM
Vi kommer fra Måløv Rope Skipping Team, hvor vi dyrker sjipning på højt niveau. Vi træner 3 - 4 gange om ugen og deltager i konkurrencer, laver opvisninger og gennemfører workshops. Vi er en flok, der skal til EM i Ungarn i juli måned. Vi deltager i speed, hvor man skal hoppe så hurtigt som muligt og i serier, som vi laver til musik. Da Rope Skipping ikke er en særlig stor eller velkendt sport, betyder det, at de fleste af vores omkostninger er egenbetaling. Vi håber derfor, at I vil støtte os.

372

stemmer

Vejlby Idrætsklub & TeamGym Aarhus

Gymnastiktur til Italien - VIK & TGA
VIK’s og TGA's gymnaster i alderen 11-16 skal denne sommer til Cesenatico, Italien. I alt 72 gymnaster drager sydpå, for at give den gas med en masse gymnastik. Ugen byder på cirka 5 timers træning om dagen, samt en masse sociale tiltag og hyggestunder. Her vil vi udvikle vores gymnastiske færdigheder såvel som vores sociale relationer. Vi håber, I vil støtte vores tur!

84

stemmer

Blåkilde Efterskole

Color run på Blåkilde Efterskole
På Blåkilde Efterskole ønsker vi at afholde et color run til sommer, hvor alle kan være med. For at det kan lade sig gøre håber vi at få nok stemmer, så vores drøm kan gå i opfyldelse

17

stemmer

Bernsholdet

Bernsholdet 23/34 i Tanzania/Zanzibar
Bernsholdet er et gymnastikhold for udtagede gamle elever fra Bernstorffsminde Efterskole, som består af 25 drenge og 25 piger. Til sommer drager vi til Tanzania og Zanzibar, for at opvise og lave workshops for de lokale. Her skal vi ud og vise den danske gymnastik frem og forhåbentlig inspirere de lokale til også at dyrke gymnastikken. Samtidig vil vi også vise dem glæden ved at være aktiv. Vi håber i vil stemme på os og give os den bedst mulige tur.

1

stemme

Team Nordschleswig

Team Nordslesvig/Denmark Faustball
Team Nordslesvig/Denmark Faustball er et engageret kvindehold, hvor der er plads til alle uanset niveau og erfaring. Vi træner i Syddanmarks dejligste by, Tinglev, hvor vi sammen skaber en inkluderende og støttende træningsatmosfære. Hos os handler det ikke kun om sejre, men også om det sjove og meningsfulde samvær, der gør os til et fantastisk hold. Stem på os, så vi også i fremtiden kan dyrke vores kærlighed til faustball og måske endda komme med til vm i Argentina.

1

stemme

Stjær BK

Stjær Boldklub til Soldal Cup
Stjær Boldklub er er lille forening, og i år skal hele tre ungdomshold med ca. 35 spillere, til stævne langt væk hjemmefra. Vi håber at kunne styrke fællesskabet på tværs af ungdomsholdene, med en fælles bus der kan transportere os frem og tilbage til Soldal Cup i Nordjylland.

0

stemmer

Jærgerspris Cykelartister

Danish Freestyle Team til VM 2024 i USA
Vi er 26 unicyklister der håber I vil støtte os i at komme til VM i unicykling, til sommer i USA. Vi er verdensmestre i Large Group Freestyle, hvor vi sammensætter svære tricks, store formationer og udstråling til et skarpt show på vores unicykler. Udover at træne benhårdt, er vi også en stor gruppe unge mennesker, der elsker at hænge ud, fjolle og lege, og hjælpe hinanden til at blive endnu bedre på cyklerne. VM er en stor oplevelse som vi ville elske at få sammen.

5

stemmer

Østerbro IF

ØIF til German Cup 2024
Stem på ØIF for at gøre turen lidt bedre. Vi er et fodboldhold fra Østerbro, som er sammensat af en flok drenge med vidt forskellig baggrunde og nationalitet, men med samme store glæde og entusiasme for fodbold. Det er vigtigt for os at få din stemme, for den kan sikre, at hele holdet kan komme med til German Cup 2024.


Om 10 til Forskel

10 til Forskel er sat i verden for at hylde de lokale initiativer og sørge for at sætte fokus på de projekter, der gør en forskel for mennesker i lokalsamfundet. Bag 10 til Forskel står Spar Nord Fonden, der siden 2012 og hver måned har givet 10.000 kroner til gode ideer, som personer eller fællesskaber i Danmark har udviklet og selv lagt masser af kræfter i. Initiativer, som blev vindere, fordi initiativtagerne har formået at engagere netværk og lokalsamfund i muligheden for støtte.

 

Spar Nord Fondens hensigt og mål med 10 til Forskel er at bidrage til at selv små projekter kan opstå til glæde for fællesskabet i lokalsamfundet - og gøre en stor forskel.

 

Gennem årene har vi set, at 10 til Forskel faktisk kan glæde dobbelt. Først med mange grineflip og fælles flid, når den lille video skal optages - og senere igen, hvis man også bliver månedens vinder af 10.000 kroner.

Retningslinjer for 10 til Forskel: Hvem kan deltage?

Spar Nord Fonden opfordrer lokale ildsjæle fra fritidsklubber, foreninger, skoler, børnehaver, kulturelle institutioner m.v. til at uploade deres gode projekter til konkurrencen.



Tips og Tricks

  1. Sørg for at lave videoen i bredformat 16:9, da videoen vil blive vist i dette format på hjemmesiden. 
  2. Det er en god idé at lave et manuskript, inden I begynder at optage. Find frem til jeres vigtigste budskaber, og hvilke oplysninger det er vigtigt at få fortalt.
  3. Brug et enkelt og letforståeligt sprog, så trænger jeres projekt igennem hos flest mulige seere.
  4. Der er ofte større oplevelser i billeder end i ord. Så vis, hvad I kan, samtidig med I fortæller om projektet.
  5. Sørg for, at lyden er god og tydelig. Pas på ikke at få for meget baggrundsstøj. Tal tæt ved og i retning af mikrofonen, så jeres budskab går tydeligt igennem.
  6. Vær opmærksom på lyset. Sørg for, at det er personen, genstanden eller stedet, du filmer, der er oplyst. Det kan desuden være svært at filme op mod solen.
  7. Navngivningen af jeres indslag er vigtig. Find en overskrift, der er dækkende og fængende – så er det lettere at henvise til filmen for de personer, I ønsker skal dele videoen. Det giver flere stemmer.

 

God fornøjelse med optagelserne!



Deltag i 10 til Forskel